Principper for klassedeling
Klassedeling kan forekomme når som helst i skoleforløbet, hvis antallet af elever på en årgang vokser i et omfang, der i henhold til folkeskoleloven paragraf 17 gør det nødvendigt at danne flere klasser på årgangen. En deling af klassen vil som udgangspunkt ske i starten af et skoleår.
Målet er
• At sammensætte to klasser, der hver især fungerer bedst muligt.
Ved deling af en årgang i klasser tilstræbes:
• At der tages højde for det faglige niveau.
• At socialt stærke og socialt svage elever fordeles ligeligt mellem årgangens klasser
• At alle har en ven på årgangens klasser.
• En ligelig fordeling af piger og drenge på årgangens klasser.
Delingen foretages af klassens lærere. I Børnehaveklassen til 3. årgang i samarbejde med pædagoger fra DUS. Deling sker i samråd med skolens ledelse, som har det endelige ansvar. Klassens forældre orienteres om delingen og planen for forløbet.
Godkendt af Skolebestyrelsen skoleåret 2023-2024