Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat Skolebestyrelsesmøde 1. juni 2022

Referat  Skolebestyrelsesmøde
Tid 1. juni 2022, 17.00-19.30
Sted Kongerslev Skole.

Afbud: Rikke Ettrup, Henrik Straarup, Linda Feder Gregersen, Mette Hansen

Pkt. 1. Dagsorden og referat (referatet er sendt ud og der har ikke været kommentarer)

Pkt. 2. Udvælgelse af kandidater til 1. samtalerunde
Lars Tybjerg deltager i dette punkt.
Et enigt ansættelsesudvalg har fundet 3 kompetente kandidater, som indkaldes til 1. samtalerunde.

Pkt. 3. Økonomi.
Annette gennemgik skolens forventede resultat for skoleåret 2022/2023. Det forventede underskud på budgettet er væsentlig mindre end først forventet.

Pkt. 4. Orientering fra:
• Forældre:
Rikke Mou skal inviteres med til et elevrådsmøde og reklamere for arbejdet i skolebestyrelsen. 
Skolen har fået opsat serieforbundne røgalarmer i de lokaler, som er godkendt til overnatning. Skolen er i gang med evaluere vores evakueringsplaner. Forkert brug af mikroovne i klasserne har to gange resulteret i, at alarmen er gået.
• Ansatte:
Stor ros til 9. kl. for en flot planlagt sidste skoledag med fokus på humor og sjov. Vi stolte af, at vores elever hvert eneste år planlægger en god dag for hele skolen. Lærerne vandt sædvanen tro over eleverne i fodbold. 
Fagfordelingen er faldet på plads og skemalægningen starter op i den kommende uge.
Nye medlemmer af skolebestyrelsen klædes godt på til arbejdet i skolebestyrelsen på det første møde i august. Ved dette møde deltager der ligeledes to repræsentanter fra AOF, som vil orientere om et kommende forældretilbud om styrkelsen af forældrenes evne til at hjælpe deres børn med skolearbejdet.
CO-teaching vil i kommende skoleår koncentrere sig om fagene dansk og matematik på 1., 4. og 6. årgang. Derudover vil der være forløb i 4. kl. håndværk/design samt natur/teknologi og biologi på 6. og 7. årgang. Indsatsen rulles langsomt ud i kraft med, at personalet er klædt fagligt på til at løfte opgaven.
Vi har mødt den nye klubleder i ungdomsklubben, Søren.

Pkt. 5. Evt. 

Møder resten af året
8/6 og 16/6