Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat Skolebestyrelsesmøde 11. februar 2021

 

Møde Skolebestyrelsesmøde online

Tid 11. februar 2021, 17.00-18.30

Sted Kongerslev skole

Afbud Henrik Straarup, elevrådsrepr.

Pkt 1 Dagsorden og referat

Godkendt (referat fremsendt)

Pkt. 2 Økonomi

AJ fremlagde kort status på skolens økonomiske situation. Forbrugsprocenten er på 37,4% mod et forventet forbrug på 54,2 %. Det er endnu uklart, hvordan et evt. overskud forvaltes. Skolen har modtaget COVID 19 refusion på 5206 kr. 

Pkt. 3 Orientering fra 

Elevrådet: 

Udmeldingen ang. de aflyste eksaminer giver ro hos 9. kl. Maja havde ikke nyt at berette fra elevrådet. Fjernundervisningen fungerer, som den skal, men gennemgang mm. tager lidt længere tid. Lektionerne kan føles lange og der efterspørges flere aktiviteter med bevægelse.

Forældre:

Stor lettelse hos forældre og elever over at 0.-4. kl er kommet i skole igen. Eleverne har savnet hinanden og er glade for at være kommet i skole igen. Skolen gør en positiv forskel på elevernes hverdag. Mange forældre har set det værdifulde i at have eleverne hjemme. 

Generelt er opstarten oplevet godt og der har ikke været anledning til bekymringer. Stor ros til opstarten og orienteringen herom. Ros til DUSSEN og genåbningen. Børnene er glade for at komme hver dag. 

Positiv tilbagemelding fra 4. kl vedr. mere undervisning på meet i perioden fra jul og frem til uge 6.

Onlineundervisningen opleves stadig godt, men man fornemmer en træthed hos børnene. Der efterspørges flere aktiviteter med bevægelse i undervisningen. Børnene savner det sociale samvær med hinanden. Der er dog flere, som benytter ungdomsklubbens tilbud om gåture rundt i byen om aftenen.

Det er oplevet at en lærer har været forsinket og det efterspørges, at der gives besked herom forud så eleverne ikke venter forgæves.

I 1. kl er der bekymringer om, at en elev vil forlade klassen. Bekymringerne omhandler ressourcer til klassen. Klassen består. Henrik efterlyser om, der er behov for et informationsbrev fra ledelsen. Rikke Mou giver besked, hvis hun finder det nødvendigt.

Der blev spurgt ind til en afklaring vedr. skolefesten og 6. kl traditionsrige skuespil. Grundet COVID 19 bliver skuespillet ikke til noget. Casper har haft dialogen med eleverne om et alternativ for den gode oplevelse, men de er ikke kommet frem til noget endegyldigt. Eleverne skal have en anden oplevelse, men det afhænger af de konkrete muligheder og økonomi. Det kunne oplagt med en spillefilm. 

Linda sender feedback fra 2. og 8. kl til Henrik.

Ansatte

Casper: Overordnet indtryk er, at alt kører fint. Det kan diskuteres med bevægelse, da nogle gerne vil have mere og andre mindre. Vi oplever også trætte elever. Nogle elever har sværere ved at motivere sig, mens andre elever nyder denne undervisningsform. Positivt, at de yngste er kommet i skole igen. Det er blevet udtalt, at det nærmest var, som at se køerne komme på græs igen. Lærerne er også lettede. Genåbningen har medført en række restriktioner for både elever og personale. Det sociale samvær på tværs af kolleger er udfordret, da man ikke kan ses på tværs. Vi venter spændt på næste udmelding fra regeringen om en genåbning for de ældste elever .

Lona: Er udfordret på personaleressourcer og opsyn med børnene pga. klasseopdelingen og de låste personaler. Der er kun 2 personaler på fra kl 6.00-7.30 og 16.00-17.00. Børnene er i samme tidsrum fordelt ud på dussens lokaler. Børnene skal selv medbringe morgenmad.  Minidusserne starter d. ⅓-21. Lona, Birgit Jensen og Morten Boni kobles på minidusserne. 

Lona har haft gode forældresamtaler med alle minidusser og ser frem til samarbejdet. COVID19 har endnu engang sat sit præg på de sædvanlige rutiner. Det har ikke været muligt at etablere det tætte samarbejde og derfor har Morten og Lona ikke samme kendskab til gruppen som de plejer.

Annette: Er kommet godt i gang på kontoret og føler sig tryg i jobbet. Orienterede om UVM udmelding ang. 9. kl afsluttende prøver. Normalt afholdes der prøve i naturfag samt udtræk i både et humanistisk og naturfagligt fag. Disse er aflyst i år. Prøverne i skriftlig og mundtlig dansk, skriftlig matematik og mundtlig engelsk gennemføres på almindelige vilkår. 8. klasse skulle for første gang, have været til prøve i valgfagene, men disse er ligeledes aflyst. Den obligatoriske projektopgave skal i år være gennemført og afsluttet senest den 2. juni.   

Henrik: Aalborg kommune har i forbindelse med genåbningen været klar med tydelige retningslinjer, mens vi har afventet de endelig retningslinjer fra UVM. Stor ros til skolechefen med hurtigt svar vedr. afkortning af skoledagen. Genåbningen forløb uden de store komplikationer og både elever og forældre var godt orienterede. De små problemer, der er kommet hen ad vejen, har personalet løst hurtigt. Henrik bekræfter Caspers bekymring vedr. personalets trivsel, da man mangler sine nærmeste kolleger. 

Vedr. bekymringer i forhold til skolens svageste elever. Henrik forventer ikke et væsentligt læringstab hos skolens elever. Det er noget andet man få lært, som andre ikke har lært. Omkring 10 af de ældste elever får i forskelligt omfang undervisning på skolen. 

AA20: Aalborg kommune har lavet en arbejdstidsaftale og Henrik er positivt stemt. Henrik forventer ikke store ændringer i forhold til næste skoleårs planlægning.

Casper deler samme holdning. Casper og Henrik vender aftalen sammen inden for kort tid. Casper tager aftalen op på et senere bestyrelsesmøde.

Pkt. 4 Personalesituation/ansættelser

Annette er kommet godt i gang og er blevet godt modtaget af personalet. 

Mie Boll Boesen er tiltrådt i den seneste stilling. Mie er kommet godt i gang og vores forventninger fra samtalen er indfriet til fulde.

Personalesituationen 21/22 afhænger af ressourcetildelingsmodellen som kommer i uge 8/9. Henrik sender besked rundt til 7. kl forældre, om der er forældre, der påtænker et andet skoletilbud i skoleåret 21/22. Vi har pt. 30 elever på årgangen. Antallet af klasser på skolen er afgørende for antallet af ansatte.

Pkt. 5

Informationer om situationen omkring COVID19 (fast punkt)

  1. Status nødpasning (se ovenfor)
  2. Status fjernundervisning (se ovenfor)

Opstarten er gået uproblematisk. Største udfordring har været mylder på gangene. Henrik har ikke modtaget henvendelser vedr. bekymrede forældre. Stor ros til personale og forældre om orientering.

Personalet bliver testet med lyntest 2 gange ugentlig fra uge 7. Skolen har modtaget testkit. Forvaltningen af lavet aftale med FALCK til at varetage testningen. Personalet sørger selv for test indtil da. 

Pkt. 6 evt.

Lektiecafehold i samarbejde med UngAAlborg starter tirsdag og torsdag uge 6

Møderække 2020/2021:

Obs møde 16/3, 26/4 og 9/6.