Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for fordybelsestid

Principper for Fordybelsestid, Kongerslev skole

Fordybelsestid er en del af den understøttende undervisning som Undervisningsministeriet skriver følgende om:

Faglig fordybelse og lektiehjælp

Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp med videre skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever.

På Kongerslev skole kalder vi en del af den understøttende undervisning:

Fordybelsestid

Værdi i forhold til lektier: At få lavet lektier på Kongerslev skole er et fælles ansvar mellem skole (lærere og pædagoger) og hjemmet (forældre). Placering af fordybelsestiden på dagen: Fordybelsestiden placeres i forlængelse af skoledagen – altså sidst på dagen.

Placering af Fordybelsestiden på skolen (lokaler): Fordybelsestiden foregår som udgangspunkt i stamlokalet. Tæt på fasens øvrige klasser.

Teambaseret fordybelsestid: Fordybelsestiden foregår i klassen og i tilknytning til fasen. Det betyder, at døren til fælleslokalet er åben og en lærer eller pædagog kan gå ind i naboklassen, hvis behovet for medarbejderens kompetencer er efterspurgt der.

Personalebemanding af fordybelsestiden: Skolen sikrer, at der som minimum er en lærer eller pædagog til hver klasse. I fase 3 vil størstedelen af de voksne være lærere, da de fagspecifikke krav er størst i udskolingen. Bemandingen kan suppleres af andre ude fra (den åbne skole). Eksempelvis forældre og medarbejdere fra Ung Aalborg. Fasen afgør om fordybelsestiden med fordel skal inddrage eksterne samarbejdspartnere.

Indhold i fordybelsestiden:

A) Dagens lektie.

B) Lektier, der skal laves i løbet at ugen (stil eller større opgave/aflevering)

C) Ekstra opgaver. Opgaver, der individuelt er tilrettelagt til eleven i samarbejde med faglæreren. Faglæreren har ansvaret for materialer m.m.

D) Specialundervisning. Træningsopgaver tilrettelagt specielt til enkelte elever med støtte og hjælp fra PLC.

E) Frilæsning. Hvis eleven er helt færdig med dagens arbejde, kan eleven læse i egen frilæsningsbog.

F) Fordybelsestiden kan krydres med et glas vand, te eller saftevand

G) Socialfremmende aktiviteter kan også forekomme i fordybelsestiden, hvis teamet omkring klassen finder dette nødvendigt.

H) Elevrådsarbejde, Legepatrulje, Læsemakkerprojekt, Mediepatrulje, elevsamtaler, samarbejde med lokale idræts- kultur- og foreningsliv kan også finde sted i den understøttende undervisning.
 

Godkendt på bestyrelsesmødet den 11/6 2014 Revideret den 28/3 2017 Henrik Hiis