Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat Skolebestyrelsesmøde 16. november 2022

Referat skolebestyrelsesmøde 

Tid 16.11.2022, klokken 17.00-19.00
Sted Kongerslev Skole

Afbud: Jesper, Casper, Alexander

Punkt 1. Godkendelse af dagsorden og referat

Punkt 2. Orientering fra:

• Elevrådet:
I elevrådet diskuteres det stadigt, hvad de ansøgte ekstra midler på 10.000 kroner skal gå til. Der er enighed om, at fase 1 og 2 skal imødekommes i denne omgang.

• Forældre:
Billetter til skolefesten udleveres på kontoret. Når ugen er omme, følger kontoret op på, hvem der mangler at få billetter. 
Bekymringer vedrørende lærerskifte på 6. årgang, men stemningen blandt eleverne er god. De glæder sig til det forestående skuespil i forbindelse med skolefesten.
Traditionen om nomineringer i fase 3 festen er et afsluttet kapitel på Kongerslev skole. Eleverne i 8. og 9. klasse er meget påvirkede af beslutningen og finder det meget urimeligt, men hensynet til den enkelte elevs trivsel vægtes højere.
Ros for informationsmøde vedrørende Mini-DUS. 

• Ansatte:
Lona: 
Der er indskrevet 31 børn til kommende 0. klasse. De kommende Mini-dusser er allerede i huset en gang om ugen. Der har været forespørgsler vedrørende et forældremøde i 0. klasse, men vi henviser til, at de enkelte forældre henvender sig til skolens ledelse ved spørgsmål. 

Mette: Julen er begyndt at snige sig ind i dussen, og i værkstedet er man i fuld gang med at lave hemmeligheder.
 
Annette M:
Ansættelser af nye personaler er kommet på plads. Vi fik henholdsvis 46 og 61 ansøgninger. I Marias barselsvikariat er Bibbi Frederiksen ansat. I Tinas stilling er Judith Poulsen ansat pr. 
28.11.2022. Klaus Maltesen er ansat i november, som vikar for Judith og fortsætter i Mies stilling i december måned, da Karin går på barsel den 25.11.2022.

Annette S.: 
De nye ansættelser har medført en række skemaændringer for enkelte klasser på især mellemtrinnet. 
Skolen summer af liv og glade forventninger til den forestående emneuge og skolefest i uge 47. På Kongerslev skole oplever vi, at eleverne i både 8. og 9. klasse i høj grad vælger at gøre brug af frivillig brobygning og praktik. Bagsiden er dog, at der sidder en lille procentdel af eleverne tilbage. Det påvirker 
undervisningens flow. Der er taget kontakt til Børn og unge om problematikken. Vi ville ønske at ugerne gøres obligatoriske.

Punkt 3. Skolefest
Bemanding af bestyrelsens bod med mere:

Christina MJ møder klokken 17.00 og brygger kaffe. 
Kl 19.00-19:45: Maria, Christina V
Kl 19:45-20:30: Katrine, Rikke
Kl:20:30-21:30: Christina, Lisbeth

Punkt 4 Eventuelt

Punkt 5 Julefrokost

Møder resten af året 2023:
24.01.,15.03., 18.04., 12.06.