Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat Skolebestyrelsesmøde 21. august 2023


Referat Skolebestyrelsesmøde
Tid 21. august 2023, klokken 17.00-19.00
Sted Kongerslev Skole

Afbud: Elevrådet

1. Godkendelse af dagsorden og referat

2. Orientering om skoleledersituationen ved Områdechef Lars Tybjerg Mølgaard. Lars orienterede om skoleledersituationen på skolen. Fremtiden byder på, at der skal findes en ny skoleleder til skolen. Grundet de forestående budgetforhandlinger er vi tvunget til afvente, hvad de endelige beslutninger bliver. Vi håber på, at processen bliver afklaret i løbet af oktober måned.

3. Orientering fra:
• Elevrådet:
• Forældre:
God opstart for de nye børnehaveklasser. Det er trætte børn, der kommer hjem fra skole.
• Ansatte:
Mette: Dussen er startet godt op.

Lona: Vi er alle opmærksomme på, at 0. klasse er ændret til ”Børnehaveklasse” fra dette skoleår. Vi glæder os til, at fokus i højere grad er på trivsel, leg og læring. Klasserne er kommet godt i gang. 
Klar opfordring til, at forældre henvender sig til Dussens personale, hvis DUS-børn skal sendes hjem. Personalet bruger meget tid på at kontrollere, om de har det korrekte antal børn i DUS. Det er typisk forældre, der kontakter deres børn via mobiler, eller smart watches og beder dem om at gå hjem.

Casper: 9. klasse forlod skolen med gode resultater. Vi krydser altid fingerer for, at de er klædt godt på til at møde livet. De forestående besparelser er bekymrende for skolens udvikling og drift. 
Er spændt på, hvad processen vedrørende den nye skoleleder byder.

Annette: 
Skoleåret startede noget hektisk, da der var rod i både elev- og personaleskemaer, elevernes mødetider og fraværsregistrering. Vi håber, at med ekstern hjælp, så kommer der styr på det igen. Vi beklager de gener, det har givet for alle parter.
Skolen har af hensyn til skolens økonomi, valgt at samle vores elektroniske fagportaler hos Alinea. Vi har 8 workshops i løbet af efteråret, således at skolens personale bliver klædt bedst muligt på. 
Årsplaner, uge- og timelektioner er stadig at finde på minuddannelse.net. 
Vi glæder os til at kunne sætte fokus på elevernes læsning i kommende skoleår. Vi har planlagt 5 læsedage, hvor vi blandt andet, får besøg af Projekt Læseby. Vi vil have fokus på, at læsning er andet end kun at sidde stille og læse. Der skal være plads til dybdelæsning, men også aktiviteter af anden karakter herunder for eksempel konkurrencer.
Inden længe påbegyndes etableringen af multibanen på asfaltbanen. Det ser vi i høj grad frem til. Derimod må vi afvise elevrådets ansøgning, om endnu en mur, til at spille ”Mur” op ad. De håndværker tilbud, som vi har indhentet lyder på cirka 30000 kr.

4. Klasserepræsentanter
Klasse Repræsentant
BH. A Maria Meier, Jesper Lund Nielsen
BH. B Maria Meier, Jesper Lund Nielsen
1. klasse Rikke Mou, Christina Velling
2. klasse Lisbeth Vinther, Katrine Kokholm Falck
3. klasse Christina Møller, Maria Meier
4. klasse Rikke Mou
5. klasse Christina Møller
6. klasse Jesper Lund Nielsen
7. klasse Lisbeth Vinther, Rikke Mou
8. klasse Christina Møller
9. klasse Christina Møller

5. Skoleforvaltningens nedskæringer i budget for 2024-2026
Link til referat af udvalgsmøde 15. august 2023 - referat fra Børne- og Undervisningsudvalget (aalborg.dk)
Enkelte medlemmer fra skolebestyrelsen deltager i orienteringsmøde vedrørende budgettet den  6. september 2023. 
Det er usikkert, hvilke besparelser der gennemføres. Skolebestyrelsen mødes 14. september 2023 klokken 17.00 for at drøfte budgetforslaget.

6. Skærmtid i DUS (Drøftelse)
Diskussion af i hvilket omfang, der skal være skærmtid i DUS. Bestyrelsen bakker op om de beslutninger personalet vælger. Der sendes tydelige retningslinjer ud til forældrene.

7. Eventuelt
Møder resten af året:
26. september, 1. november, 5. december, 22. januar, 13. marts, 30. april, 10. juni